Jeg elsker julen og den hyggelige tid i juledagene

Julen er en hyggens tid, og jeg er vild med den.

Julen er dejlig, og jeg nyder at kunne sidde her og skrive et indlæg om det. Alt den dejlige julemad, og det at være sammen med familien.

Til at starte med traditionerne med at tænde lys hver advent søndag, derefter traditionerne med at man hver aften til og med juleaften skal hen foran tv’et og se et afsnit af julekalenderen (selv i år hvor de desværre ikke sendte andet end genudsendelser på alle kanaler).

Så er der alt den dejlige mad. Igennem hele december står den på lækker konfekt som marcipan og forskellige ting med chokoladeovertræk, og igennem hele måneden er der alle de gode julefrokoster hvor maden også er højdepunktet.

Så er der selvfølgelig selve juleaften, hvor der bliver gået til den med andesteg og flæskesteg, og selvom maven er mere end proppet så skal vi selvfølgelig også lige se hvem der kan spise mest dessert og finde mandlen. Og vinderen vinder selvfølgelig de fleste år dejlig chokolade, så der er ekstra at slikke i sig, hvis man nu skulle være gået hen og være blevet sulten.

Første og anden juledag er der så igen lækre julefrokoster. Dejlige mader med sild og mader med resten af anden fra dagen før, og varm leverpostej.

Mange børn mener nok at jeg lige glemmer den vigtigste ting, nemlig gaverne, men jeg synes nu maden er det helt store højdepunkt. Men det at få og give gaver skal dog ikke glemmes, og det gør dagen til noget helt specielt.

Jeg har haft en god jul, og håber du som læser af dette indlæg har haft lige så 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *